Book tid i København & Hillerød

Kort svar

Hvilke vacciner skal jeg have til Tanzania?

Til Tanzania anbefales vaccination mod Stivkrampe, Hepatitis A og Gul feber til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B, Hundegalskab – Rabies og Tyfus også være relevante. Der er desuden malaria i dele af landet — forebyggelse med receptpligtige tabletter kan være relevant. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.

  • Til alle rejsende: Stivkrampe, Hepatitis A, Gul feber
  • Ved længere ophold: Hepatitis B, Hundegalskab – Rabies, Tyfus

Book rejsevaccination til Tanzania hos Sundrejse. Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om gul feber (kan kræves ved indrejse) og malaria. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.

Skal du rejse til Tanzania, der ligger ved Afrikas østkyst, anbefales følgende vaccinationer.

Tanzania tilbyder spændende oplevelser som safari på Serengeti-sletten, bestigning af Afrikas højeste punkt, Kilimanjaro, storbylivet i Dar es Salaam og afslapning på Zanzibar’s kridhvide strande.

Inden afrejse til Tanzania anbefales det, at du som minimum bliver vaccineret mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe samt konsulterer lægen om malaria.

Hvis du planlægger at opholde dig i landet i længere tid, bør du også overveje en vaccination mod Hepatitis B.

For længere ophold eller rejser med risiko for intens smitte kan det være relevant at få yderligere vaccinationer mod Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.

Nedenfor kan du se, hvor lang tid før afrejse du bør starte vaccinationerne.

De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Ved vaccinationen vil dine individuelle forhold, herunder tidligere vaccinationer og planlagte aktiviteter på rejsemålet, blive vurderet, og du vil få en skræddersyet anbefaling, der kan afvige fra de generelle anbefalinger.

Malaria

Der er risiko for malaria i hele Tanzania hele året i lavere højder (under 1.800 meter), herunder Zanzibar. Malariaprofylakse anbefales til hele landet året rundt. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Skal jeg vaccineres mod tyfus før rejse til Tanzania?

TTil beskyttelse kan anvendes vaccination i form af injektion eller kapsler.

Hvornår skal man vaccineres?
Vaccine til injektion gives senest 2-3 uger før afrejse.
Vaccine som kapsler: Sidste kapsel bør gives senest 10 dage før afrejse.

Antal doser
Vaccine til injektion gives én gang.
Vaccine som kapsler: Der gives 3 kapsler, som tages dag 0, 2 og 4. Kapslerne synkes 1 time før et måltid.

Alder
Vaccine til injektion kan gives til alle over 2 år.
Vaccine som kapsler kan gives til alle fra ca. 5 års-alderen.

Beskyttelsens varighed
Begge vacciner beskytter i 3 år.

Om sygdommen

Tyfus

Vacciner

Tyfusvaccine (injektion)

Kræver Tanzania dokumentation for gul feber-vaccination?

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.

Er der malaria i Tanzania?

Der er risiko for malaria (falciparum) i hele landet hele året under 1.800 meters højde.

Som medicinsk forebyggelse anvendes receptpligtige malariatabletter – der findes to almindelige typer, og vi rådgiver om valget ved konsultationen. Den ene type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Den anden type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.

Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anven