Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Indien?
Til Indien anbefales vaccination mod Stivkrampe og Hepatitis A til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Stivkrampe, Hepatitis A
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Book rejsevaccination til Indien hos Sundrejse. Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om malaria, rabies og japansk hjernebetændelse ved længere ophold. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.
Indien er hjem for cirka 1,2 milliarder mennesker, og det er det næstfolkerigeste land i verden. De to primære sprog er hindi og engelsk, men der tales også over 100 andre sprog. I Indien kan du blandt andet opleve det berømte Taj Mahal, et af verdens 7 vidundere, hvor det siges, at 20.000 arbejdere og 1.000 elefanter var med til at opføre det imponerende mausoleum.
Før du rejser til Indien (nord), anbefales det, at du som minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe. Hvis du skal opholde dig i landet i længere tid, bør du også få vaccination mod Tyfus.
Hvis dit ophold er længerevarende eller af særlig karakter med risiko for intens smitte, kan det være relevant at få vaccination mod Hepatitis B, Hundegalskab, Japansk Hjernebetændelse og Tuberkulose.
De nævnte vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Ved vaccinationen vil din læge vurdere din specifikke situation, herunder din vaccinationshistorik og planlagte aktiviteter, og give en skræddersyet anbefaling. Denne kan afvige fra de generelle retningslinjer.
Malaria:
Der er risiko for malaria i områder under 2.000 meters højde, især i delstaterne Assam, Arunachal Pradesh, Nagaland, Manipur, Mizoram, Tripura, Meghalaya, Orissa, Chhattisgarh og Jharkhand. Hvis du opholder dig i disse områder, anbefales nødbehandling eller malariaprofylakse. I det øvrige Indien er risikoen for malaria lav, og det anbefales primært at bruge værnemidler mod myggestik. Malaria overføres via myg.
Vigtige informationer
Kræver Indien dokumentation for gul feber-vaccination?
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 9 måneder, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission.
Er der malaria i Indien?
Der er risiko for malaria i områder under 2.000 meters højde, særligt i delstaterne Assam, Arunachal Pradesh, Nagaland, Manipur, Mizoram, Tripura og Meghalaya, Orissa, Chhattisgarh, Jharkhand samt på Andaman- og Nicobarøerne.
Til det øvrige Indien vurderes risikoen aktuelt at være så lav, at myggeprofylakse normalt er tilstrækkeligt.
Risikokort over malaria i Indien
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Malariamidler
Tabel over malariamidler til forebyggelse
Om sygdommen
Skal jeg vaccineres mod japansk hjernebetændelse ved rejse til Indien?
Japansk hjernebetændelse (encephalitis) forekommer hele året.
Vaccination mod japansk hjernebetændelse kan overvejes til børn over 2 måneder og voksne, som primært opholder sig i risikoperioden, i transmissionszonen, i mindst fire uger.
Der er størst risiko ved ophold i fugtige landområder med grisehold og vadefugle. Ved ophold i byområder er der normalt ringe risiko.
Ved intens smitteudsættelse eller ved viden om aktuelle udbrud vil også kortere rejser end fire uger kunne indicere vaccination.
Eksempler på intens smitteudsættelse er længerevarende udendørs ophold i landområder, specielt i aften og nattetimer, samt udendørs aktiviteter som camping, hiking og trekking.
Primær forebyggelse af myggestik anbefales altid.
Hvornår skal man vaccineres?
Mindst en måned før afrejse.
Antal doser
Vaccination gives 2 gange inden afrejse med 4 ugers mellemrum. (For personer i alderen 18-65 år kan vaccinen gives 2 gange med 7 dages mellemrum. I dette tilfælde anbefales en tredje vaccination efter et år).
Alder
Kan gives fra 2-månedersalder. Børn i alderen 2 måneder til 3 år skal have halv dosis.
Beskyttelsens varighed
Efter to doser er man beskyttet i mindst 1 år. Ved fortsat eksponering for japansk hjernebetændelse gives boosterdosis 12-24 måneder efter primærserien. Ixiaro® er nu godkendt til 10 års beskyttelse efter første booster, normalt givet 12-24 måneder efter den primære vaccinationsserie.
Om sygdommen
Vacciner
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Indien?
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.