Book tid i København & Hillerød

Vaccination af gravide – Beskyttelse af den gravide rejsende

Gravide bør, så vidt muligt, beskyttes på samme måde som andre rejsende, både når det kommer til vaccinationer og forebyggelse af malaria. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle vacciner og malariamedicin er sikre for gravide.

Hvis der ikke kan tilbydes relevant beskyttelse mod potentielle sygdomme på rejsen, bør den gravide nøje overveje, om rejsen kan udsættes eller undgås, især hvis den indebærer risiko for komplikationer. Rejser til højder over 3000 meter eller til fjerntliggende områder, hvor der er begrænset adgang til medicinsk hjælp, anbefales generelt ikke, da der er risiko for højdesyge og begrænset mulighed for behandling.

Flyrejse og gravide

For gravide med en normal graviditet er flyrejse ikke et problem. Efter den 28. graviditetsuge anbefales det, at den gravide medbringer et brev fra sin læge, hvor den forventede fødselsdato fremgår.

Det anbefales dog ikke at flyve sent i graviditeten – efter den 36. uge for førstegangsfødende og efter den 32. uge for kvinder, der har født før. Tjek flyselskabets regler, da disse kan variere. Hvis graviditeten ikke forløber normalt, kræves lægelig tilladelse for at flyve.

Gravide har en øget risiko for blodpropper i benene og bør derfor overveje at bruge støttestrømper ved flyrejser på mere end 3 timer.

Vaccination af gravide

Generelt vaccineres gravide kun, hvis der er en reel risiko for smitteeksponering. I sådanne tilfælde bør gravide få de samme vaccinationer som andre rejsende, så længe det er muligt og sikkert.

Som hovedregel kan døde og inaktiverede vacciner anvendes til gravide, mens levende vacciner bør undgås. Se oversigten nedenfor:

VaccineKan anvendes?
BCGNej
MFR (Mæslinger, fåresyge, røde hunde)Nej
Skoldkopper/ZosterNej
Gul feber (levende)Nej
Tyfus (oral)Nej
Tyfus (injektion)Ja
DifteriJa
Japansk encephalitis (Ixiaro)Ja
TBE (Tick-borne encephalitis)Ja
Pneumokok, polysakkaridJa
Pneumokok, konjugeretIkke godkendt for 18-49 år
Hepatitis AJa
Hepatitis BJa
Meningokok (konjugeret)Ja
Polio (IPV, inaktiveret)Ja
Kolera (oral vaccine)Ja
RabiesJa
Influenza (inaktiveret)Ja
TetanusJa

Vacciner som bør undgås under graviditet

  • Gul feber-vaccine: Denne vaccine anbefales normalt ikke til gravide, men i sjældne tilfælde kan den gives til gravide, der rejser til et område med aktuel epidemi, hvis risikoen for sygdom vurderes at være højere end risikoen ved vaccination. Hvis en gravid rejser til et område, der kræver dokumentation for gul feber-vaccination ved indrejse, kan der udstedes en undtagelsesattest, der bekræfter, at vaccinationen er kontraindiceret.
  • MFR-vaccine (Mæslinger, fåresyge, røde hunde): Denne vaccine bør ikke gives til gravide, da det er en levende vaccine.
  • Skoldkoppevaccine: Gravide bør ikke vaccineres mod skoldkopper. Hvis en gravid ikke har haft skoldkopper, bør hun få vaccinationen efter fødslen for at sikre beskyttelse før en eventuel senere graviditet.

Vacciner som normalt ikke gives til gravide

  • Pneumokokvaccine (Pneumovax®): Denne vaccine anbefales ikke som rejsevaccine, men kan anvendes, hvis den gravide er i øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Den konjugerede pneumokokvaccine (Prevenar13®) anvendes ikke, da der ikke er nok data til at vurdere dens sikkerhed for gravide.
  • HPV-vaccine: Denne vaccine gives normalt til unge kvinder før seksuel debut og kan også tages efter. Hvis graviditet opstår, før vaccinationsserien er afsluttet, bør de resterende doser udskydes til efter graviditeten.

Amning og vaccination

Levende vacciner bør ikke gives til ammende kvinder, da risikoen for at overføre virusstammen til spædbarnet er til stede. Gul feber-vaccination kan dog gives til ammende mødre under de samme betingelser som for gravide, eller hvis barnet er over 9 måneder og får vaccinen samtidigt.

Malariaforebyggelse under graviditet

Gravide er særligt udsatte for malaria, som kan medføre alvorlige komplikationer for både den gravide og fosteret. Derfor bør gravide advares mod at rejse til områder med malaria, især hvis der er risiko for resistente malariaparasitter. Mange af de mest anvendte malariamediciner kan ikke benyttes af gravide. I de fleste tilfælde er Lariam det eneste anbefalede præparat. Vi kan udskrive recept på malariamedicin til gravide i specifikke situationer. Generelt vil vi ikke anbefale, at gravide rejser til områder med malaria.

Kontaktformular




Er det farligt at rejse når man er gravid?

Det er i udgangspunktet ikke farligt at rejse som gravid.

Er der nogen steder man ikke må rejse som gravid?

Der findes ikke direkte forbud mod rejser for gravide. Overvejende bør alle gravide rejse og forebygge som andre rejsende.

Men rejse til visse områder med risiko for smitte med sygdomme, der kan være skadeligt for graviditeten bør overvejes grundigt, og med af relevant vaccination.

Kan man blive vaccineret som gravid?

Langt de flest vacciner kan gives til dig som er gravid. Orienter dig eventuelt i tabellen omkring vacciner til gravide.

Cookie-indstillinger