Book tid i København & Hillerød

Kort svar

Hvilke vacciner skal jeg have til Myanmar?

Til Myanmar anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.

  • Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
  • Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus

Book rejsevaccination til Myanmar hos Sundrejse. Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om malaria, rabies og japansk hjernebetændelse ved længere ophold. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.

Myanmar, som strækker sig over 2000 kilometer kystlinje langs Andamanhavet og Bengalbugten, er omkranset af bjerge mod øst, vest og nord. Landet huser mere end 100 etniske grupper og undergrupper, hvoraf 80-90 % af befolkningen er buddhister.

Før du rejser til Myanmar, anbefales det som minimum at få vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe. Hvis du skal opholde dig i landet i længere tid, anbefales en Malariakonsultation.

Er dit ophold længerevarende, eller er din rejse af særlig art med risiko for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at overveje vaccinationer mod Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse, Hundegalskab, Tuberkulose og Tyfus.

De anbefalede vaccinationer er sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer, men den konkrete anbefaling vil blive tilpasset din specifikke situation og kan afvige fra de generelle anbefalinger.

Malaria

Der er malariafare året rundt i den nordvestlige del af Myanmar, især nær grænsen til Assam i Indien og grænseområdet til Thailand. Der er dog ingen malariafare i byområder. Hvis du skal opholde dig i risikoområder, anbefales det at tage malariaforebyggende medicin eller have nødbehandling med. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Kræver Myanmar dokumentation for gul feber-vaccination?

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.

Er der malaria i Myanmar?

Der er risiko for falciparum-malaria hele året i hele den nordvestlige del (grænsende op til Assam) samt grænseområdet til Thailand Der er ingen risiko i byområder.

Til risikoområder beskrevet ovenfor anbefales:

  • at den rejsende enten tager medicinsk forebyggelse (receptpligtige malariatabletter)
     
    eller
     
  • at den rejsende konsekvent anvender en effektiv myggestiksprofylakse og medbringer malariamedicin til stand-by nødbehandling

Som medicinsk forebyggelse anvendes receptpligtige malariatabletter – der findes to almindelige typer, og vi rådgiver om valget ved konsultationen. Den ene type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Den anden type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Som nødbehandling anvendes receptpligtig malariamedicin (voksne: 4 tabletter dagligt i tre dage).

Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.

Risikokort over malaria i Sydøstasien og Oceanien

Risikokort over malaria i Syd- og Mellemamerika

Om sygdommen

Malaria

Skal jeg vaccineres mod japansk hjernebetændelse ved rejse til Myanmar?