Book tid i København & Hillerød

Kort svar

Hvilke vacciner skal jeg have til Nepal?

Til Nepal anbefales vaccination mod Stivkrampe og Hepatitis A til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Tyfus, Hepatitis B og Hundegalskab – Rabies også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.

  • Til alle rejsende: Stivkrampe, Hepatitis A
  • Ved længere ophold: Tyfus, Hepatitis B, Hundegalskab – Rabies

Book rejsevaccination til Nepal hos Sundrejse. Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om rabies, japansk hjernebetændelse og malaria ved længere ophold. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.

Skal du rejse til Nepal, som ligger mellem Indien og Kina, anbefales de følgende vaccinationer.

Nepal er et mangfoldigt land med omkring 60 forskellige kaster og etniske grupper, og der tales mere end 50 sprog og dialekter. En stor del af Himalaya-bjergkæden ligger i Nepal, heriblandt verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Før du rejser til Nepal, anbefales det som minimum at blive vaccineret mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe. Hvis du skal opholde dig i landet i længere tid, bør du også blive vaccineret mod Tyfus.

Hvis dit ophold er længerevarende, eller hvis din rejse indebærer høj risiko for smitte, kan det være relevant at få vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tuberkulose og Japansk Hjernebetændelse.

En Koleravaccine bør overvejes, hvis du skal opholde dig i områder med risiko for kolera-smitte. Hvis du er i risiko for komplikationer ved influenza, eller hvis du er over 65 år, bør du også overveje vaccination mod Influenza.

De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, men den konkrete vaccination vil blive tilpasset din specifikke situation baseret på dine rejseforhold og vaccinationshistorik.

Malaria

Der er malariafare hele året i landområder under 1.500 meters højde, især i Terai-området, som grænser op til Indien. Der er periodiske malariaudbrud fra juli til oktober. Der er ingen malariafare i Katmandu eller på typiske trekkingture. Malariaprofylakse anbefales ikke, men det er vigtigt at beskytte sig mod myggestik ved brug af passende værnemidler. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Skal jeg vaccineres mod tyfus før rejse til Nepal?

Til beskyttelse kan anvendes vaccination i form af injektion eller kapsler.

Hvornår skal man vaccineres?
Vaccine til injektion gives senest 2-3 uger før afrejse.
Vaccine som kapsler: Sidste kapsel bør gives senest 10 dage før afrejse.

Antal doser
Vaccine til injektion gives én gang.
Vaccine som kapsler: Der gives 3 kapsler, som tages dag 0, 2 og 4. Kapslerne synkes 1 time før et måltid.

Alder
Vaccine til injektion kan gives til alle over 2 år.
Vaccine som kapsler kan gives til alle fra ca. 5 års-alderen.

Beskyttelsens varighed
Begge vacciner beskytter i 3 år.

Om sygdommen

Tyfus

Vacciner

Tyfusvaccine (injektion) 

Kræver Nepal dokumentation for gul feber-vaccination?

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 9 måneder, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.

Skal jeg vaccineres mod japansk hjernebetændelse før rejse til Nepal?

Japansk hjernebetændelse (encephalitis) forekommer normalt fra juni til og med oktober måned.

Vaccination mod japansk hjernebetændelse kan overvejes til børn over 2 måneder og voksne, som primært opholder sig i risikoperioden, i transmissionszonen, i mindst fire uger.