Marokko ligger kun 15 kilometer syd for Europa, men landets samfund er præget af en sammensmeltning af afrikanske, arabiske og franske kulturer, hvilket gør det meget forskelligt fra det europæiske. Oplev blandt andet de historiske kongebyer Rabat, Marrakech, Fès og Meknès, som alle er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Inden afrejse til Marokko anbefales som minimum vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A.
For længere ophold eller rejser med høj risiko for smitte, kan det være nødvendigt at få yderligere vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tuberkulose og Tyfus.
Malaria:
Der er ingen risiko for malaria i Marokko.
Bemærk:
De angivne vaccinationer er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Ved vaccinationen vil din konkrete situation, herunder din rejseaktivitet og vaccinationshistorik, blive vurderet, og du vil få en individuel anbefaling, der kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Vigtige informationer
Særlige risici
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.