Book tid i København & Hillerød

Kort svar

Hvilke vacciner skal jeg have til Indonesien?

Til Indonesien anbefales vaccination mod Stivkrampe og Hepatitis A til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Der er desuden malaria i dele af landet — forebyggelse med receptpligtige tabletter kan være relevant. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.

  • Til alle rejsende: Stivkrampe, Hepatitis A
  • Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus

Book rejsevaccination til Indonesien hos Sundrejse. Skal du til Bali eller resten af Indonesien? Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om malaria, rabies og japansk hjernebetændelse ved længere ophold. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.

Er der malaria på Bali?

Nej – der er ingen eller kun forsvindende lav risiko for malaria på Bali og i de store turistområder i Indonesien, og malariaprofylakse (malariapiller) er derfor normalt ikke nødvendig på Bali. Malaria forekommer derimod i de østlige dele af Indonesien, især Papua, Vestpapua, Nusa Tenggara og Maluku, hvor forebyggelse kan være relevant. Uanset område bør du beskytte dig mod myggestik – bl.a. mod denguefeber, som også findes på Bali.

Indonesien, verdens største øgruppe, består af 13.700 øer. Blandt de største og mest kendte øer finder man Borneo, Sumatra, Java, Celebes, Bali, Molukkerne, vestlige Ny Guinea og Vest Timor. Landet har verdens fjerde største befolkning, som er spredt ud over mere end 3.000 af øerne.

Før afrejse til Indonesien anbefales det, at du som minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.

Skal du opholde dig i Indonesien i længere tid, bør du også konsultere lægen om malaria.

Er dit ophold længerevarende, eller rejsen af særlig karakter med øget risiko for smitte, kan det være relevant at få yderligere vaccinationer mod Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.

De angivne vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Ved vaccination vil din læge gennemgå dine specifikke forhold og aktiviteter på rejsemålet, og du vil få en konkret anbefaling baseret på din situation. Denne kan afvige fra de generelle anbefalinger.

Malaria:
Der er risiko for malaria hele året i de østlige provinser Papua, Vest Papua, Molukkerne (Maluku, North Maluku) og Østlige Nusa Tenggara. Der er også en vis risiko i den indre del af Borneo (Kalimantan) i grænseområdet til Malaysia (Sabah og Sarawak). I de øvrige dele af Indonesien er risikoen lav eller ikke-eksisterende, herunder i Jakarta-området, de større byer og populære turistområder som Java, Bali og Lombok.

Malariaprofylakse anbefales ved ophold i Papua, Vest Papua, Molukkerne og Østlige Nusa Tenggara, men kun på øen Sumba i Østlige Nusa Tenggara (ikke på fx Flores eller Komodo). Ved ophold i den indre del af Borneo anbefales myggestiksbeskyttelse, men nødbehandling kan overvejes. I resten af landet er det tilstrækkeligt med værnemidler mod myggestik. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Kræver Indonesien dokumentation for gul feber-vaccination?

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 9 måneder, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission.

Kræver Indonesien dokumentation for poliovaccination?