Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Guyana?
Til Guyana anbefales vaccination mod Gul feber, Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Gul feber, Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Book rejsevaccination til Guyana hos Sundrejse. Gul feber-vaccination er påkrævet ved indrejse. Vi giver desuden alle anbefalede rejsevacciner som hepatitis A og tyfus og rådgiver om malaria. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.
Guyana er kendt for sine store regnskovsområder, og mere end 90 % af landets befolkning bor langs den smalle kystslette øst for floden Essequibo. Landets grønne skove og marker har også inspireret nationalflagets hovedfarve – den karakteristiske grønne.
Før din rejse til Guyana anbefales det, at du får minimum vaccinationer mod Hepatitis A, Gul feber og Difteri-Stivkrampe.
Hvis du skal opholde dig i Guyana i længere tid, anbefales det, at du får en malariakonsultation.
Er dit ophold længerevarende, eller hvis din rejse indebærer høj risiko for smitte, kan det være nødvendigt at få yderligere vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vaccinationer er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. En konkret anbefaling vil blive givet baseret på din specifikke situation, og den kan derfor afvige fra de generelle.
Malaria:
Der er risiko for malaria hele året i Guyanas indre områder. Risikoen er dog generelt lav i kystnære områder, med undtagelse af Barima-Waini-provinsen ved grænsen til Venezuela og langs grænsen til Surinam. Malariaprofylakse eller nødbehandling anbefales, hvis du opholder dig i det indre af landet. Malaria overføres via myg.
Vigtige informationer
Kræver Guyana dokumentation for gul feber-vaccination?
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 4 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.
Er der malaria i Guyana?
Der er risiko for malaria (falciparum og vivax) hele året i hele det indre af landet. Risikoen er dog generelt lav i alle kystnære områder, på nær Barima-Waini-provinsen grænsende op til Venezuela.
Til risikoområder beskrevet ovenfor anbefales:
- at den rejsende enten tager medicinsk forebyggelse (med atovaquone/proguanil eller doxycyclin)
eller
- at den rejsende konsekvent anvender en effektiv myggestiksprofylakse og medbringer malariamedicin til stand-by nødbehandling
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Som nødbehandling foreslås atovaquone/proguanil (voksne: 4 tabletter dagligt i tre dage).
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Risikokort over malaria i Sydøstasien og Oceanien
Risikokort over malaria i Syd- og Mellemamerika
Om sygdommen
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Guyana?
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.