Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Bolivia?
Til Bolivia anbefales vaccination mod Gul feber, Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Gul feber, Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Book rejsevaccination til Bolivia hos Sundrejse. Vi giver alle de anbefalede rejsevacciner – bl.a. hepatitis A og tyfus – og rådgiver om gul feber og malaria ved rejser til lavlandet. Uden henvisning og uden venteliste, i København og Hillerød. Book tid · se priser · find dine vacciner med planlæggeren.
Bolivia er et stort land med en lav befolkningstæthed. Over halvdelen af landet er ubeboet og udgør et storslået og varieret landskab. Blandt de mest imponerende steder er Salar de Uyuni, et unikt område med udtørrede saltsøer. Hovedstaden La Paz er også spektakulær, da den ligger 3600 meter over havets overflade, i en dal omgivet af snedækkede bjergtoppe.
Før afrejse til Bolivia anbefales det, at du vaccineres mod Hepatitis A, Gul feber og Difteri-Stivkrampe.
Hvis du skal opholde dig i Bolivia i længere tid, bør du også overveje en konsultation om malaria.
Ved længere ophold eller rejser, hvor risikoen for intens smitte er høj, anbefales det, at du får vaccination mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Under din vaccination vil du få en specifik anbefaling baseret på din situation, som kan afvige fra de generelle retningslinjer.
Vigtige informationer
Skal jeg vaccineres mod krav om gul feber-vaccination før rejse til Bolivia?
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.
Vaccination anbefales alle rejsende over 9-måneders-alder til følgende stater (med berørte provinser i parentes) øst for Andesbjergene under 2.300 meters højde:
Beni (hele staten), Pando (hele staten), Santa Cruz (hele staten) og afgrænsede områder i staterne Chuquisaca (Azurduy, Hernando Siles, Nor Cinti, Belisario Boeto og Luis Calvo), Cochabamba (Ayopaya, Chapare, Carrasco og Tiraque), La Paz (Larecaja, Franz Tamayo, Inquisivi, Sur Yungas, Abel Ituralde og Caranavi) og Tarija (Arce og Gran Chaco).
Der er ingen risiko i byerne La Paz og Sucre.
Til beskyttelse anbefales vaccination og myggestiksprofylakse.
Hvornår skal man vaccineres?
Beskyttelse indtræder 10 dage efter vaccination, og det kan være et krav, at vaccination er givet senest 10 dage før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis.
Alder
Vaccinen kan gives fra 9-månedersalderen.
Beskyttelsens varighed
Én vaccination giver livslang beskyttelse. Dette gælder også for personer, som tidligere er vaccineret mod gul feber.
Kort over geografisk udbredelse af gul feber
Afrika | Mellem- og Sydamerika
