Belize byder på et eksotisk klima, hvor store dele af landet er dækket af tropisk regnskov. I det nordlige Belize findes omfattende sumpområder, og i sydvest rejser Mayabjerge sig til over 1100 meters højde. Langs kysten ligger verdens næststørste koralrev, og på land kan du finde et af de få jaguarreservater i verden.
Anbefalede vaccinationer:
Før afrejse til Belize anbefales vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
For længere ophold:
Skal du opholde dig i Belize over en længere periode, bør du yderligere vaccineres mod Hepatitis B samt have en malariakonsultation.
Rejser af særlig art:
Er din rejse længerevarende eller af en særlig art med høj risiko for smitte, anbefales det desuden, at du bliver vaccineret mod Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Ved vaccinationen vil din specifikke situation blive vurderet, og anbefalingen kan derfor afvige fra de generelle retningslinjer.
Malaria:
Der er risiko for malaria (altovervejende vivax) i nogle områder af Stan Creek.
Som forebyggelse foreslås værnemidler mod myg.
Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug.
Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn.
Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Om sygdommen
Vigtige informationer
Særlige risici
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.