Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Somalia?
Til Somalia anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Skal du rejse til Somalia i Østafrika, anbefales det at få følgende vaccinationer.
Somalia ligger på Afrikas horn, det østligste punkt på kontinentet, og har den længste kyststrækning i Afrika. Landet er præget af et tørt slettelandskab, der dækker store dele af området. Siden 1991 har Somalia været i borgerkrig, hovedsageligt som følge af uenigheder mellem de forskellige klaner i landet.
Før du rejser til Somalia, anbefales det som minimum at blive vaccineret mod Difteri-Stivkrampe, Hepatitis A, Gul feber samt få en Malariakonsultation.
Er dit ophold længerevarende, eller hvis du rejser under forhold med høj smitterisiko, kan det være nødvendigt at få vaccination mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, men en individuel vurdering kan føre til en anden anbefaling afhængig af din situation.
Malaria
Der er risiko for malaria i hele Somalia året rundt. Malariaprofylakse anbefales til hele landet, hele året. Malaria overføres via myg.
Vigtige informationer
Skal jeg vaccineres mod tyfus før rejse til Somalia?
Til beskyttelse kan anvendes vaccination i form af injektion eller kapsler.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccine til injektion gives senest 2-3 uger før afrejse.
Vaccine som kapsler: Sidste kapsel bør gives senest 10 dage før afrejse.
Antal doser
Vaccine til injektion gives én gang.
Vaccine som kapsler: Der gives 3 kapsler, som tages dag 0, 2 og 4. Kapslerne synkes 1 time før et måltid.
Alder
Vaccine til injektion kan gives til alle over 2 år.
Vaccine som kapsler kan gives til alle fra ca. 5 års-alderen.
Beskyttelsens varighed
Begge vacciner beskytter i 3 år.
