Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Salomonøerne?
Til Salomonøerne anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Rejser du til Salomonøerne i Stillehavet, anbefales følgende vaccinationer:
Salomonøerne er en øgruppe i det vestlige Stillehav og byder på dramatisk natur, herunder vulkaner, orkaner og jordskælv. Øerne er kendt for deres rige marine liv og korallrev, som er en del af den kendte koraltrekant.
Inden afrejse til Salomonøerne anbefales som minimum vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe samt en konsultation vedrørende malaria.
Er dit ophold længerevarende, eller hvis du er i risiko for intensiv smitteeksponering, kan det være relevant at få yderligere vaccinationer mod Hepatitis B, Tyfus og Tuberkulose.
Malaria
Der er risiko for malaria hele året på de fleste øer i landet, undtagen på nogle få østlige og sydlige øer. Malariaprofylakse anbefales derfor for hele landet, hele året. Malaria overføres via myg.
Nedenfor kan du finde information om, hvor lang tid før afrejse du bør påbegynde vaccinationerne, og de specifikke anbefalinger kan afvige afhængigt af din rejsetype.
Vigtige informationer
Skal jeg vaccineres mod tyfus før rejse til Salomonøerne?
Til beskyttelse kan anvendes vaccination i form af injektion eller kapsler.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccine til injektion gives senest 2-3 uger før afrejse.
Vaccine som kapsler: Sidste kapsel bør gives senest 10 dage før afrejse.
Antal doser
Vaccine til injektion gives én gang.
Vaccine som kapsler: Der gives 3 kapsler, som tages dag 0, 2 og 4. Kapslerne synkes 1 time før et måltid.
Alder
Vaccine til injektion kan gives til alle over 2 år.
Vaccine som kapsler kan gives til alle fra ca. 5 års-alderen.
Beskyttelsens varighed
Begge vacciner beskytter i 3 år.
Om sygdommen
Vacciner
Kræver Salomonøerne dokumentation for gul feber-vaccination?
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 9 måneder, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission.
Er der malaria i Salomonøerne?
Der er risiko for malaria (falciparum) hele året i hele landet, undtagen på nogle få østlige og sydlige øer.
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Malariamidler
Tabel over malariamidler til forebyggelse
Om sygdommen
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Salomonøerne?
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.