Book tid i København & Hillerød

Pakistan

Rejser du til Pakistan, anbefales det at få de vaccinationer, der er nævnt nedenfor.

Pakistan er et langstrakt og varieret land med alt fra bjergkæden Himalaya i nord til floder og åbne landskaber. Navnet Pakistan betyder “det rene land” på både urdu og persisk, og landet byder på imponerende naturskønheder samt nogle af verdens højeste bjerge.

Før du rejser til Pakistan, bør du som minimum vaccinere dig mod Hepatitis A, Difteri-Stivkrampe og få en Malariakonsultation. Hvis du planlægger et længere ophold, anbefales også vaccination mod Tyfus.

Hvis dit ophold er længerevarende, eller du har mulighed for intens smitteeksponering (f.eks. ved arbejdet med lokale eller ved besøg i risikoområder), kan det være en god idé at overveje yderligere vaccinationer, som mod Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse, Hundegalskab og Tuberkulose.

Nedenfor kan du se, hvor lang tid før afrejse du bør begynde at få vaccinationerne. De anbefalede vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer, men den konkrete anbefaling vil blive tilpasset din situation ved lægens vurdering.

Malaria:

Der er malariafare året rundt i Pakistan, især i områder under 2.000 meters højde, og især i landområder fra juli til december. I Punjab (herunder Islamabad) og Karachi er risikoen for malaria minimal. Hvis du opholder dig i risikoområder, anbefales malariaprofylakse. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Tyfus

Til beskyttelse kan anvendes vaccination i form af injektion eller kapsler.

Hvornår skal man vaccineres?
Vaccine til injektion gives senest 2-3 uger før afrejse.
Vaccine som kapsler: Sidste kapsel bør gives senest 10 dage før afrejse.

Antal doser
Vaccine til injektion gives én gang.
Vaccine som kapsler: Der gives 3 kapsler, som tages dag 0, 2 og 4. Kapslerne synkes 1 time før et måltid.

Alder
Vaccine til injektion kan gives til alle over 2 år.
Vaccine som kapsler kan gives til alle fra ca. 5 års-alderen.

Beskyttelsens varighed
Begge vacciner beskytter i 3 år.

Om sygdommen

Tyfus

Vacciner

Tyfusvaccine injektion (Typhim Vi)

Dokumentation for gul feber-vaccination

Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission, og for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et land med gul feber-transmission.

Krav om dokumentation for poliovaccination

I medfør af det internationale sundhedsregulativ (IHR) er der krav om (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst 4 uger i enten Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Fransk Guyana, Guinea, Mozambique eller Pakistan, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden.

I denne situation anbefaler de danske myndigheder, at revaccinationen gives inden afrejse fra Danmark, primært for at sikre, at den rejsende får en kvalitetssikret vaccine under sterile forhold. Vaccinationen skal dokumenteres i det gule internationale vaccinationskort.

Hvis man allerede er revaccineret inden for 12 måneder (og rejser ud af landet igen inden for denne periode), skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.

Vaccination mod polio som led i udlandsrejse skal betales af den rejsende selv.

For yderligere information om poliovaccinen, se Poliovaccine (Imovax Polio).

Malaria

Der er risiko for malaria (både falciparum og vivax) hele året i hele landet under 2.000 meters højde, specielt i landområder i perioden fra juli til og med december. Der er normalt ingen risiko i Punjab (herunder i Islamabad) samt i Karachi.

Risikokort over malaria i Pakistan

Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.

Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.

Malariamidler
Tabel over malariamidler til forebyggelse

Om sygdommen

Malaria

Ophold i landområder – japansk hjernebetændelse

Japansk hjernebetændelse (encephalitis) forekommer normalt fra maj til og med oktober måned.

Vaccination mod japansk hjernebetændelse kan overvejes til børn over 2 måneder og voksne, som primært opholder sig i risikoperioden, i transmissionszonen, i mindst fire uger.

Der er størst risiko ved ophold i fugtige landområder med grisehold og vadefugle. Ved ophold i byområder er der normalt ringe risiko.

Ved intens smitteudsættelse eller ved viden om aktuelle udbrud vil også kortere rejser end fire uger kunne indicere vaccination.

Eksempler på intens smitteudsættelse er længerevarende udendørs ophold i landområder, specielt i aften og nattetimer, samt udendørs aktiviteter som camping, hiking og trekking.

Primær forebyggelse af myggestik anbefales altid.

Hvornår skal man vaccineres?
Mindst en måned før afrejse.

Antal doser
Vaccination gives 2 gange inden afrejse med 4 ugers mellemrum. (For personer i alderen 18-65 år kan vaccinen gives 2 gange med 7 dages mellemrum. I dette tilfælde anbefales en tredje vaccination efter et år).

Alder
Kan gives fra 2-månedersalder. Børn i alderen 2 måneder til 3 år skal have halv dosis.

Beskyttelsens varighed
Efter to doser er man beskyttet i mindst 1 år. Ved fortsat eksponering for japansk hjernebetændelse gives boosterdosis 12-24 måneder efter primærserien. Ixiaro® er nu godkendt til 10 års beskyttelse efter første booster, normalt givet 12-24 måneder efter den primære vaccinationsserie.

Om sygdommen

Japansk hjernebetændelse

Vacciner

Japansk hjernebetændelse-vaccine

Særlige risici

Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab

Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.

Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.

Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.

Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.

Alder
Fra fødslen.

Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.

Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.

Om sygdommen

Hundegalskab (rabies)

Vacciner

Rabiesvaccine (Rabipur)


Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose

Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.

Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.

Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.

Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.

Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).

Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB. 

Om sygdommen

Tuberkulose

Vacciner

BCG vaccine (BCG Vaccine “AJ Vaccines”)

Vacciner

Pris (pr dosis) Pris (pr dosis) – Barn Antal doser Alle rejsende 1-4 uger 1-6 mdr. 6 mdr. Særlig risici Minimum tid før afrejse
Denguefeber 1200 kr. kr. 2 Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes 4 uger
Hepatitis A 500 kr. 400 kr. 2 Anbefalet Anbefalet Anbefalet Anbefalet Kan overvejes 4 uger
Hepatitis B 450 kr. 350 kr. 3 Ikke aktuel Kan overvejes Anbefalet Anbefalet Kan overvejes 2 uger
Hundegalskab – Rabies 900 kr. kr. 2 Ikke aktuel Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes 2 uger
Japansk hjernebetændelse 1200 kr. kr. 2-3 Ikke aktuel Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes Kan overvejes 1 uge
Polio 300 kr. kr. 1 Ikke aktuel Ikke aktuel Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk 2 uger
Stivkrampe (Difteri-Stivkrampe) 349 kr. kr. 1 Anbefalet Anbefalet Anbefalet Anbefalet Kan overvejes 1 uge
Tyfus 450 kr. kr. 1 Ikke aktuel Anbefalet Anbefalet Anbefalet Kan overvejes 3 uger

Vaccinationer til

I samarbejde med landets apoteker gør vi det nemt at blive rejsevaccineret på apoteket.

Din rejse starter med at booke en tid hos en af vores sundhedsfaglige advisors, som vil gennemgå en rejsemedicinsk konsultation med dig baseret på dine behov.

Din rejsekonsultation foregår telefonisk, hvor du vil blive vejledt om de anbefalede vacciner og forholdsregler for din rejse.

Derefter bookes der tid til vaccination på apoteket, hvor du bliver vaccineret af særligt uddannet sundhedspersonale.

Din rådgivning starter hos os, og vaccinationen udføres på apoteket.

Book en tid i dag

Book en tid til vaccine

Kontakt for spørgsmål

Skriv eller ring til os, hvis du har spørgsmål

Cookie-indstillinger