Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Mikronesien?
Til Mikronesien anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Mikronesien består af over 600 øer øst for Filippinerne. Øerne er primært flade koralatoller, men nogle er bjergrige og vulkanske. Phonpei er den største ø og hjemsted for hovedstaden Palikir, som også ligger der.
Inden afrejse til Mikronesien anbefales som minimum vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
Hvis du planlægger et længere ophold, eller hvis din rejse indebærer høj risiko for smitte, kan det være nødvendigt at få yderligere vaccinationer mod Hepatitis B, Tyfus og Tuberkulose.
Malaria:
Der er ingen risiko for malaria i Mikronesien.
Bemærk:
De angivne vaccinationer er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Når du får vaccination, vil dine specifikke forhold, vaccinationshistorik og aktiviteter blive vurderet for at give en målrettet anbefaling, som kan afvige fra de generelle råd.
Vigtige informationer
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Mikronesien?
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.