Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Iran?
Til Iran anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Iran, også kendt som Persien, er det næststørste land i Mellemøsten med omkring 75 millioner indbyggere. De fleste taler persisk, og på persisk betyder Iran ’de ædles land’. Landet er præget af et varieret klima med både bjerge og sletter, og det er det eneste land, der har kystlinje ud til både det Kaspiske Hav og det Indiske Ocean.
Før du rejser til Iran, anbefales det som minimum, at du bliver vaccineret mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
Er du på længere ophold i Iran, bør du desuden overveje en malariakonsultation.
Er dit ophold længerevarende eller af særlig art, hvor der er risiko for intens smitteudsættelse, kan det være nødvendigt at få vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Når du besøger lægen for vaccination, vil din konkrete situation blive vurderet, og der gives en personlig anbefaling, som kan afvige fra de generelle retningslinjer.
Malaria:
Der er lav risiko for malaria fra marts til november i de sydlige provinser, herunder Syd Khorasan og Sistan-Baluchestan, langs grænsen til Afghanistan og Pakistan, samt i Nord Khoresan ved grænsen til Turkmenistan og i Ardabil nær grænsen til Armenien. Malariaprofylakse anbefales ikke, men du bør
Vigtige informationer
Kræver Iran dokumentation for gul feber-vaccination?
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 9 måneder, der kommer fra lande med risiko for gul feber-transmission.
Er der malaria i Iran?
Der er risiko for malaria i perioden fra marts til og med november i landområder i provinserne Hormozgan, Kerman (den tropiske del) og i den sydligste del af Sistan-Baluchestan.
Risikokort over malaria i Iran
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Malariamidler
Tabel over malariamidler til forebyggelse
Om sygdommen
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Iran?
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.