Ecuador har fået sit navn, fordi ækvator løber gennem landet. Landets natur spænder vidt fra tropisk regnskov og tæt jungle til tempererede bjergområder og majestætiske bjergtinder. Ecuador inkluderer også de berømte Galapagosøer, som er kendt for deres unikke dyre- og planteliv.
Før du rejser til Ecuador, anbefales som minimum vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
Skal du opholde dig længere tid i Ecuador, bør du også overveje vaccination mod Gul feber samt en malariakonsultation.
Hvis du planlægger et længere ophold eller skal rejse til områder med høj risiko for smitte, kan det være relevant at få vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vaccinationer er baseret på sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, men du vil få en konkret vurdering af dit behov ved en læge, som kan tilpasse rådene til din specifikke rejse.
Vigtige informationer
Gul feber-vaccination
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra Brasilien, Den Demokratiske Republik Congo eller Uganda, inklusive for rejsende der har været i transit (> 12 timer) i en lufthavn i et af de tre lande.
Vaccination anbefales til alle rejsende over 9-månedersalderen, som opholder sig under 2.300 meters højde i følgende provinser øst for Andesbjergene: Morona-Santiago, Napo, Orellana, Pastaza, Sucumbios, Zamora-Chinchipe og området vest for Cordillera i Esmeralda-provinsen.
Vaccination anbefales ikke generelt* til rejsende, som opholder sig under 2.300 meters højde vest for Andesbjergene i følgende provinser: Guayas, Los Rios, Sanya Helena og Santo Domingo de los Tsachilas samt udvalgte områder i Azuay, Bolivar, Canar, Carchi, Chimborazo, Cotopaxi, El Oro, Imbabura, Loja, Pichincha og Tungurahua.
*) Vaccination kan fortsat overvejes til udvalgte rejsende til disse områder, fx ved øget risiko for eksponering ved langvarig rejse, intens udsættelse for myg eller manglende mulighed for at anvende myggestikprofylakse.
Ved overvejelsen bør inddrages individuelle risikofaktorer som alder og immunstatus samt risikoen for bivirkninger ved vaccinen.
Vaccination anbefales ikke til rejsende, som kun opholder sig over 2.300 meters højde, i byerne Guayaguil og Quito samt på Galapagosøerne.
Til beskyttelse anbefales vaccination og myggestiksprofylakse.
Hvornår skal man vaccineres?
Beskyttelse indtræder 10 dage efter vaccination, og det kan være et krav, at vaccination er givet senest 10 dage før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis.
Alder
Vaccinen kan gives fra 9-månedersalderen.
Beskyttelsens varighed
Én vaccination giver livslang beskyttelse. Dette gælder også for personer, som tidligere er vaccineret mod gul feber.
Kort over geografisk udbredelse af gul feber
Afrika | Mellem- og Sydamerika
Om sygdommen
Vacciner
Malaria
Der er risiko hele året for falciparum-malaria i områder under 1.500 meters højde i nordvestlige del (Esmeraldas) grænsende op til Columbia samt Amazonas-området mod øst.
Der er ingen malariarisiko i Guayaquil, Quito eller på Galápagosøerne.
Til risikoområder beskrevet ovenfor anbefales:
- at den rejsende enten tager medicinsk forebyggelse (med atovaquone/proguanil eller doxycyclin)
eller
- at den rejsende konsekvent anvender en effektiv myggestiksprofylakse og medbringer malariamedicin til stand-by nødbehandling
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Som nødbehandling foreslås atovaquone/proguanil (voksne: 4 tabletter dagligt i tre dage).
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Risikokort over malaria i Sydøstasien og Oceanien
Risikokort over malaria i Syd- og Mellemamerika
Om sygdommen
Særlige risici
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.