Den Dominikanske Republik dækker to tredjedele af øen Hispaniola i det Caribiske Hav. Landet er præget af imponerende bjergkæder, der opdeler det i frodige naturområder med regnskove, vandfald og frugtbare dale. Øen byder også på idylliske, hvide sandstrande og et farverigt koralrev fyldt med et væld af fisk.
Før du rejser til den Dominikanske Republik, anbefales det som minimum at få vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
Skal du opholde dig i landet i længere tid, bør du også overveje en malariakonsultation.
Er dit ophold længerevarende, eller hvis din rejse indebærer høj risiko for smitte, kan det være relevant at få vaccinationer mod Hepatitis B, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De nævnte vaccinationer er baseret på sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, men ved lægekonsultationen vil du få en personlig vurdering af, hvilke vaccinationer der er relevante for din specifikke rejse.
Malaria
Der er risiko for malaria hele året, især i provinserne Santo Domingo, San Cristóbal og Distrito Nacional, undtagen i byerne Santiago og San Domingo. Da risikoen er lav, anbefales ikke malariaprofylakse, men det er en god idé at beskytte sig mod myggestik ved hjælp af myggenet og insektmiddel.
Vigtige informationer
Dokumentation for gul feber-vaccination
Der er krav om vaccination mod gul feber for alle rejsende over 1 år, der kommer fra følgende stater: Minas Gerais, Espirito Santo, São Paulo og Rio de Janeiro i Brasilien. Denne dokumentation kræves også, hvis man har mellemlandet i over 12 timer i de nævnte stater.
Malaria
Der er risiko for malaria (falciparum) hele året, særligt i provinserne Santo Domingo og San Juan.
Risikoen i andre områder er meget lav.
Som forebyggelse foreslås værnemidler mod myg.
Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug.
Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn.
Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Om sygdommen
Særlige risici
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.