Kort svar
Hvilke vacciner skal jeg have til Burundi?
Til Burundi anbefales vaccination mod Gul feber, Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.
- Til alle rejsende: Gul feber, Hepatitis A, Stivkrampe
- Ved længere ophold: Hepatitis B, Tyfus
Burundi byder på en imponerende natur med frodige landskaber og bjergområder. Landet er dog også præget af fattigdom og overbefolkning og har været hårdt ramt af konflikter mellem de etniske grupper hutuer og tutsier, som varede fra 1993 til 2003.
Før afrejse til Burundi anbefales vaccination mod Hepatitis A, Gul feber, Difteri-Stivkrampe samt en malariakonsultation.
Hvis du planlægger et længere ophold i Burundi, bør du supplere med vaccination mod Hepatitis B.
For længere rejser eller rejser med høj risiko for intens smitteudsættelse anbefales yderligere vaccinationer mod Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
De angivne vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Ved vaccinationen gives en individuel anbefaling baseret på den rejsendes specifikke situation, og denne kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Malaria:
Der er risiko for malaria i hele Burundi året rundt. Malariaprofylakse anbefales til hele landet hele året. Malaria overføres via myg.
Vigtige informationer
Skal jeg vaccineres mod gul feber-vaccination for alle rejsende over 9 måneder. før rejse til Burundi?
Der er krav om gul feber-vaccination for alle rejsende over 9 måneder.
Til beskyttelse anbefales vaccination og myggestiksprofylakse.
Hvornår skal man vaccineres?
Beskyttelse indtræder 10 dage efter vaccination, og det kan være et krav, at vaccination er givet senest 10 dage før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis.
Alder
Vaccinen kan gives fra 9-månedersalderen.
Beskyttelsens varighed
Én vaccination giver livslang beskyttelse. Dette gælder også for personer, som tidligere er vaccineret mod gul feber.
Kort over geografisk udbredelse af gul feber
Afrika | Mellem- og Sydamerika
Om sygdommen
Vacciner
Er der malaria i Burundi?
Der er risiko for malaria (falciparum) i hele landet hele året.
Som medicinsk forebyggelse foreslås enten atovaquone/proguanil eller doxycyclin. Atovaquone/proguanil skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Doxycyklin skal tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.
Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.
Malariamidler
Tabel over malariamidler til forebyggelse
Om sygdommen
Hvilke særlige helbredsrisici er der i Burundi?
Tæt kontakt til lokale dyr – hundegalskab
Hundegalskab (rabies) er en udbredt infektion blandt pattedyr i mange lande, og sygdommen koster hvert år ca. 50.000 mennesker livet på verdensplan. Hvis infektionen når til hjernen, og man får rabies, er sygdommen altid dødelig.
Man kan vaccineres før afrejse (2 doser), men i alle tilfælde skal man søge akut lægehjælp, hvis man bides af et lokalt pattedyr, uanset dyrets adfærd.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccination skal påbegyndes mindst 2 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives en grundvaccination bestående af 1 vaccine dag 0 og 1 vaccine dag 7.
Alder
Fra fødslen.
Beskyttelsens varighed
Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies.
Hvis man bliver bidt af et dyr, som kunne have rabies, skal man hurtigst muligt søge læge med henblik på yderligere vaccination, også selv om man er vaccineret hjemmefra.
Om sygdommen
Vacciner
Længerevarende kontakt med lokalbefolkningen – tuberkulose
Længerevarende tæt kontakt med lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Særligt børn og unge kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BGC-vaccine), evt. forudgået af Mantoux-test.
Længerevarende tæt kontakt til lokalbefolkningen medfører en øget risiko for smitte med tuberkulose. Børn op til 12 år kan have gavn af at blive vaccineret mod tuberkulose (BCG), evt. forudgået af Mantoux-test.
Hvornår skal man vaccineres?
Vaccinen bør gives 6-8 uger før afrejse.
Antal doser
Der gives én dosis intrakutant (i læderhuden). Revaccination anbefales ikke.
Alder
Vaccinen kan gives fra fødslen (BCG).
Beskyttelsens varighed
Vaccinen beskytter bedst hos børn mod de alvorlige former for TB (milliær TB og TB-meningitis) og effekten hos voksne er tvivlsom og bør primært overvejes, hvis der er stor risiko for at blive smittet med de særlige resistente former for TB.