Rejs trygt. Lev mere

Kort svar

Hvilke vacciner skal jeg have til Afghanistan?

Til Afghanistan anbefales vaccination mod Hepatitis A og Stivkrampe til alle rejsende. Ved længere ophold eller særlige aktiviteter kan Hepatitis B, Polio og Tyfus også være relevante. Den endelige plan afhænger af rute, varighed og aktiviteter.

  • Til alle rejsende: Hepatitis A, Stivkrampe
  • Ved længere ophold: Hepatitis B, Polio, Tyfus

Rejser du til Afghanistan, det vigtigt at være opmærksom på de gældende vaccinationsanbefalinger.

Afghanistan forbindes ofte med krig, men landet byder også på imponerende og varieret natur. Du kan opleve alt fra høje bjerge og gletsjere til isolerede dale, sletter og ørkener.

Før du rejser til Afghanistan, anbefales det, at du minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe. Hvis din rejse varer mere end nogle få dage, bør du desuden få vaccination mod Tyfus og en konsultation om malaria.

Er din rejse længere, eller indebærer den højere risiko for smitte, kan det være relevant at få en vaccination mod Hepatitis B. I visse tilfælde vil det også være en god idé at blive vaccineret mod Hundegalskab og Tuberkulose.

De anbefalede vacciner er baseret på sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer. Når du kommer til vaccination, vil dine specifikke forhold, som tidligere vaccinationer og planlagte aktiviteter på rejsemålet, blive vurderet, og en personlig anbefaling vil blive givet. Denne anbefaling kan afvige fra de generelle retningslinjer.

Malaria:
Der er malaria-risiko i områder under 2.000 meters højde i perioden maj til november. Hvis du opholder dig i disse områder i denne periode, anbefales det at tage malariaprofylakse. Malaria overføres via myg.

Vigtige informationer

Kræver Afghanistan dokumentation for poliovaccination?

I medfør af det internationale sundhedsregulativ (IHR) er der krav om (re)vaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i mindst 4 uger i enten Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Fransk Guyana, Guinea, Mozambique eller Pakistan, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end 1 år siden.

I denne situation anbefaler de danske myndigheder, at revaccinationen gives inden afrejse fra Danmark, primært for at sikre, at den rejsende får en kvalitetssikret vaccine under sterile forhold. Vaccinationen skal dokumenteres i det gule internationale vaccinationskort.

Hvis man allerede er revaccineret inden for 12 måneder (og rejser ud af landet igen inden for denne periode), skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.

Vaccination mod polio som led i udlandsrejse skal betales af den rejsende selv.

For yderligere information om poliovaccinen, se Poliovaccine (Imovax Polio).

Er der malaria i Afghanistan?

Malaria forekommer normalt fra maj til og med november i områder under 2.000 meters højde.

Risikokort over malaria i Afghanistan

Som medicinsk forebyggelse anvendes receptpligtige malariatabletter – der findes to almindelige typer, og vi rådgiver om valget ved konsultationen. Den ene type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 7 dage efter opholdet. Den anden type tages dagligt fra 1 dag før og indtil 4 uger efter opholdet.

Primær forebyggelse af myggestik er altid vigtig i områder med malaria. Myggebalsam anvendes efter mørkets frembrud, hvilket yder beskyttelse i nogle timer, afhængig af typen. Omhyggelig indsmøring af alle bare hudområder er vigtig. Midlerne kan virke lokalirriterende, især ved længere tids brug. Anvendelse til børn under 3 år skal ske med forsigtighed, og midlerne må ikke benyttes til spædbørn. Sprøjtning med insekticider indendørs og anvendelse af permethrin-imprægnerede myggenet over sengen nedsætter ligeledes risikoen for malaria.

Om sygdommen

Malaria

Hvilke særlige helbredsrisici er d